Viser opslag med etiketten søde sager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten søde sager. Vis alle opslag

mandag den 15. oktober 2012

Croissant

Har længe jagtet den perfekte smørbagte croissant, og tror nu jeg har ramt den rigtige (og nemmeste) opskrift!

Hele tricket når man skal lave en wienerdej er at holde dejen og smørret koldt hele tiden, så lige så snart du mærker at dej/smør bliver varmt/lunt så ind i køleskabet igen!

Opskrift (25 små eller 16 store)

1,25 dl mælk
1,75 dl vand
12,5 gram gær (1/4 pakke)
3 spsk sukker
1/4 tsk groft salt
500 gram mel + lidt til udrulning
200 gram koldt smør til udrulning

Tag smørret ud af køleskabet og læg det på køkkenbordet mens du laver dejen nedenfor.
Lun mælk og vand og opløs gæren heri. Når gæren er helt opløst, tilsættes sukker og salt. Melet røres i lidt efter lidt og til sidst æltes dejen ganske let og samles til en kugle, der hviler i køleskabet en halv times tid.  Dejen må endelig ikke æltes for meget men skal blot lige hænge sammen.

Læg smørret mellem to stykker bagepapir og rul det ud til størrelsen 15x15 cm. Og læg det i køleskabet.

Så starter den store rulle/folde sjov!

Tag dejen ud af køleskabet, og tryk den ud på et meldrysset bord, så den kommer til at måle ca. 25x25 cm. Læg smørret på midten af dejen, og fold alle 4 dejsider ind over smørret, så du får en lille firkant. Smørret skal være helt dækket tryk forsigtigt dejen lidt fladere, og sæt den så i køleskabet igen i ca. 30 minutter, til den er gennemkold. tag dejen ud, læg den på det meldryssede bord, og rul forsigtigt dejen aflang så den bliver ca. 1 cm høj. Fold de 2 ender ind modhinanden, og fold 1 gang til, så du får 4 lag smør, og sæt dejen i køleskabet igen. Vent 30 minutter, gentag så den samme rulleproceduren gang til, og sæt dejen på køl bagefter. Lad dejen blive gennemkold – det tager ca. 30 minutter.
Rul den kolde dej til en aflang firkant på 60x30 cm. Del dejen på midten, så du har 2 stykker a 60x15 cm, og skær hvert stykke i 10 trekanter. Rul hver trekant sammen til en croissant fra den brede ende, uden at trække for meget i den, da dejen så vil sprænge. sæt croissanterne på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve til dobbelt størrelse, ca. 1–2 timer. Pensl croissanterne med sammenpisket æg, og bag dem ved 200° i ca. 15 minutter. Afkøl dem på en bagerist






tirsdag den 14. august 2012

Müslibar med kondenseret mælk

fik sådan en hang til noget sødt men ikke alt for usundt... Og så kan man lave dem af hvad man nu lige har i skuffen af nødder og andre gode sager!

1 ds kondenseret mælk
240 gr havregryn
40 gr hørfrø
45 gr solsikkefrø
100 gr grofthakket mandler
75 gr kokosmel
50 gr groft hakket hasselnødder

Den kondenserede mælk varmes i en stor gryde, imens blandes de tørre dele  godt i en skål. Når mælken er godt varm og flydende så hældes de tørre dele over i gryden og det hele røres godt sammen.
Blandingen fordeles i en bradepande beklædt med bagepapir og det hele trykkes godt sammen med en silikone dejskraber eller lignede.

Det hele bages i 1 time ved 125 grader, indtil massen hænger godt sammen.

Når massen er godt afkølet, skæres "kagen" ud i passende størrelser til müslibar. Barerne opbevares i tætsluttende dåse.

torsdag den 2. august 2012

Bananispinde a la bounty land

I jagten på en "sund" is kom jeg på denne ultralette men lækre isvariant:

2 bananer
1/ plade lys chokolade
en tallerken med kokos mel

De to bananer skæres i 6 lige store stykker og sættes på ispinde, herefter fryses de et par timer. 1/2 af chokoladen smeltes i vandbad og røres sammen med resten af chokoladen der er skåret i meget små stykker. Banaispindene dyppes i chokolade og vendes straks i kokosmel - chokoladen fryser ret hurtigt så man skal hurtigt rykke over i kokosen. Herefter kommes isene i fryseren igen!

 og når du nu har en rest smeltet chokolade og svinet en tallerken til med kokosmel, hvorfor så ikke lige rulle en omgang Havregrynskugler...

Havregrynskugler med chokolade

50 gr smør
100 gr havregryn
50 gr rørsukker
75 gr smeltet chokolade
25 gr kakao
2 spsk mælk
lidt vanilie

kokosmel til at trille kuglerne i

det hele røres sammen og rulles til lækre kugler og trilles i kokosmel, opbevares på køl!

mandag den 30. juli 2012

Lakridskarameller

Prøv at lave de her helt fantastiske karameller og så er det super let! min første omgang blev meget blød og nærmest som en lakrids fugde, men spist blev den nu alligevel. Anden omgang blev helt perfekt, det er svært at angive den perfekte kogetid da jeg tror det afhænger af gryde og komfur, men skulle din karamel blive for blød så kan du faktisk koge den igen og så stille på køl en gang til!

1 ds. kondenseret mælk
140 gr smør
2 spsk honning
2 spsk lakrids pulver
150 gr mørk muscvadosukker (eller rørsukker)

Det hele blandes i en gryde og smeltes sammen langsomt, når det er blevet en ensartet masse så koges det hele op og koges kraftigt i 10-15 minutter under konstant omrøring.

Blandingen hældes i en rugbrødsform foret med bagepapir og stilles i køleskabet i minimum 4 timer! Derefter skæres det i passende mundrette stykker. Karamellerne opbevares bedst i en tætsluttende dåse i køleskabet.

Min næste omgang skal jeg prøve at overtrække med lys chokolade... fotos kommer når jeg får tid til det.
Men her er indtil videre foto af den oprindelige version:


lørdag den 7. juli 2012

Citron tærte med Marengs



Denne opskrift skulle stå sin prøve til dagens tøsemiddag - og jeg tror den bestod.....

175 gr fuldkornsdigestive kiks
25 gr kokosmel
100 gr smeltet smør

1 ds. kondenseret mælk
Saft fra 1 øko citron
skal fra 1 øko citron
2 æggeblommer

3/4 æggehvider
100 gr. sukker

Kiksene knuses/blendes og blandes med kokosmel og smeltet smør. Dejen presses ud i et smurt tærtefad.. (ønsker mig så meget et med løs bund... det må jeg huske til jul:-))

mælk piskes m æggeblommer, citronsaft og skal, hvorefter det hældes over tærtebunden. det hele bages i 15-20 minutter ved 180 grader.

Æggehvider og sukker piskes helt stift.

Tærten tages ud af ovnen og marengs sættes med sprøjte pose eller en ske.

det hele bages videre i ca. 15 min til tærten er gylden...... mums

OBS min testtærte fik lige 3 minutter for lidt så marengsne blev lidt klistrede, smagte super men gi den lige lidt ekstra uden den bliver sort:-)

tirsdag den 3. juli 2012

Hyldeblomst drik

Jeg ventede med at plukke hyldeblomsterne til de havde blomstret en uges tid, det gjorde det meget lettere at pille blomsterne fra stilkene. Det er nemlig det grønne der giver bitterhed på den træls måde...

opskriften er sindssyg let og smager skønt med danskvand eller vand og isterninger........

ca. 30 hyldeblomst skærme (kun blomsterne så vidt muligt)
600 gr sukker
2 øko citroner
1 L koldt vand

Pil blomsterne fra skærmene og undgå at få alt for meget af stilkene med, den ene citron skæres i skiver og lægges sammen med blomsterne i en stor skål.

Sukker, vand og ctron i skiver koges op til sukkeret er helt opløst.

Sukkervandet hældes over blomsterne og der røres rund så det hele er dækket. Når det er afkølet, hældes det hele i en beholder med låg (ca 1,5 L)og trække videre i køleskab i 4 dage.

Efter 4 dage sies drikken gennem et klæde (herhjemme har vi af gode grunde utallige stofbleer pt og de er perfekte til formålet!)

drikken hældes på atamon skyllede flasker og stilles i køleskab.

mandag den 11. juni 2012

Rabarbermuffins med et twist af LAKRIDS


Udover jeg er helt pjattet med Johan Bulows LAKRIDS så er jeg også vild med rabarber og i anledningen af Sigurds dåb på søndag kastede jeg mig ud at kombinere disse to ting!

·         300 g rabarber skåret i små tern
·         1 dl sukker
·         450 g mel
·         1 tsk bagepulver
·         1 tsk natron
·         1 tsk kanel
·         1 tsk vaniliepulver
·         1 tsk salt
·         2 æggehvider, let pisket
·         200 g brun farin
·         2,5 dl mælk
·         1 spsk olie/ eller afkølet smør
·         lakridspulver til drys
Drys rabarberstykkerne med rørsukker og lad dem stå og trække, mens du blander de andre ingredienser.
Bland mel, bagepulver, natron, kanel, vanilje og salt for sig. Pisk æggehvider, mælk, olie/smør og brun farin sammen for sig – og pisk så de to blandinger sammen. Vend rabarberne i dejen med en ske.
Fordel dejen i 12 muffinforme. Drys hver enkelt muffin med lakridspulver og bag i 20 minutter ved 200 grader.


fredag den 25. maj 2012

Blå blåbæriskager

Indrømmet - de er meget blå, kunne ikke nære mig for at putte lidt blå farve i blåbærisen... med det resultat at de jo nærmest blev turkis:-) men men Milla Majse var meget begejstret da de blev serveret ved "poolen" i haven efter en varm vuggestuedag.

170 gr friske blåbær
90 gr sukker
1 spsk citron saft
2 æggeblommer
2,25 dl letmælk
1 dl fløde

digestive kiks

alle ingredienser skal være køleskabskolde

Blåbær,sukker, citronsaft og æggeblommer blendes med mælken til sidst røres fløden i (ikke piskes) det hele hældes i ismaskinen og i min maskine fa Phillips skulle den have ca 35 minutter.

når isen er færdig smøres den mellem to kiks og kommes straks i fryseren!

onsdag den 23. maj 2012

"morgenmads"flapjacks

Min datter elsker havregryn på alle tider af døgnet, hun kalder dog konsekvent havregryn for morgenmad . eks. hvis man spørger hende om hun vil have havregryn "nej mig vil ha morgenmad"...derfor mener hun også at disse FlapJacks er morgenmads  kager... men jeg ville nu nok ikke spise dem til morgenmad, men som en god snack til et koldt glas mælk!
De kan varieres i det uendelige ved at tilsætte rosiner eller andre tørrede bær.

basis opskriften er:
75 gr smør
75 gr farin
1 spsk lys sirup
175 gr havregryn

smør, farin og sirup smeltes sammen i en gryde over lavt blus. Havregrynene tilsættes og det hele blandes godt rundt. Fordel massen en form (20*20 cm) beklædt med bagebapir og bag hele molevitten i 25 minutter ved 180 grader.
lad kagen køle af i formen og skær den ud i mundrette stykker

mandag den 14. maj 2012

Pæretærte med karamel


Så fik jeg prøvet det hersens kondenseret mælk for første gang, og vupti omdannet det til en lækker karamel… Sæt dåsen(lukket) i en gryde med kogende vand og lad det simre ca. 3,5 time – husk at sørge for at dåsen hele tiden er dækket med vand. Tag dåsen op og lad den køle af og hæld evt. karamellen over i et syltetøjsglas og stil det i køleskabet.
Man kan også købe karamel men ovenstående er faktisk ret let.

Og nu til tærten:

75 gr. blødt smør
150 gr. mel
1 æg
50 gr. flormelis
Start med tærtedejen: blødt smør smuldres i melet, æg og flormelis tilsættes. Dejen æltes hurtigt sammen og når den er blød og smidig, lægges den på køl i en frysepose i ca. 30 minutter.
Efter 30 minutter rulles dejen ud og kommes forsigtigt i en godt smurt tærteform, hvorefter den forbages i 15 minutter ved 200 grader.

Jeg bagte min tærtebund dagen inden og lod den stå overdækket til næste dag - det kan man sagtens!

Når dejen er bagt smøres bunden med et tykt lag karamel. Pærerne (ca. 3 stk.) skæres ud og lægges ovenpå karamellen. Drysses med hakkede pistacienødder (ca. 50 gr.) drys et tyndt lag flormelis udover tærten og sæt den i ovnen i ca. 20 minutter ved 200 grader eller til tærten er gylden og sprød.
Serveres lun og med rigelig creme fraiche

tirsdag den 1. maj 2012

Choco Pistacio Cookies


Behøver jeg sige mere.....

Opskrift

160 g. smør
150 g. sukker
150 g. brun farin
1 æg
1 tsk. bagepulver
100 g. mørk chokolade
25 g. hakket pistacienødder (andre nødder kan også bruges, men så husk at tilsætte 1 tsk salt i dejen)
2 tsk. majsstivelse
250 g. mel


Pisk blødt smør sammen med sukker og farin indtil det bliver lyst og luftigt. Tilsæt æg og pisk igen. Mel, bagepulver, salt og majsstivelse røres i dejen og til sidst kommes nødder og hakket chokolade i.
Dejen formes til små kugler (jeg fik 16 cookies ud af denne portion) og sættes på en bageplade med bagepapir. Kagerne bages ved 180 grader i ca. 14 minutter eller indtil de er gyldne og let sprøde.

fredag den 27. april 2012

ISvafler

så fik vi det i hus et "KRUMKAGEJERN" som det så fint hedder....... mine svigerforældre har haft slik og chokolade forretning i 40 år i Århus, og vi var så heldige at arve vaffeljernet da de lukkede for ca 10 år siden. Siden da har min mand snakket meget om selv at lave isvafler og ideen kom til livs igen da jeg sidste sommer investerede i en ismaskine. Nu har vi så fået selve vaffel bageren (krumkage jern) i hus og den skulle stå sin prøve i aften - og se lige det flotte resultat!!








opskrift 18 stk (soft ice størrelse)

3 æg
65 g sukker
70 g smeltet smør
1 1/2 tsk vaniljesukker
80 g mel
1 tsk bagepulver
1/2 dl kold vand

Pisk æg og sukker godt. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør blandingen godt sammen. Hæld en lille portion vaffeldej på vaffeljernets underdel. Luk låget og bag den i 1 minut.
Nu har vi jo en proff. vaffel"former" men man kan også rulle vaflen uden på en tragt og få samme resultat, de tørrer ret hurtigt.