Viser opslag med etiketten Brød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brød. Vis alle opslag

mandag den 15. oktober 2012

Croissant

Har længe jagtet den perfekte smørbagte croissant, og tror nu jeg har ramt den rigtige (og nemmeste) opskrift!

Hele tricket når man skal lave en wienerdej er at holde dejen og smørret koldt hele tiden, så lige så snart du mærker at dej/smør bliver varmt/lunt så ind i køleskabet igen!

Opskrift (25 små eller 16 store)

1,25 dl mælk
1,75 dl vand
12,5 gram gær (1/4 pakke)
3 spsk sukker
1/4 tsk groft salt
500 gram mel + lidt til udrulning
200 gram koldt smør til udrulning

Tag smørret ud af køleskabet og læg det på køkkenbordet mens du laver dejen nedenfor.
Lun mælk og vand og opløs gæren heri. Når gæren er helt opløst, tilsættes sukker og salt. Melet røres i lidt efter lidt og til sidst æltes dejen ganske let og samles til en kugle, der hviler i køleskabet en halv times tid.  Dejen må endelig ikke æltes for meget men skal blot lige hænge sammen.

Læg smørret mellem to stykker bagepapir og rul det ud til størrelsen 15x15 cm. Og læg det i køleskabet.

Så starter den store rulle/folde sjov!

Tag dejen ud af køleskabet, og tryk den ud på et meldrysset bord, så den kommer til at måle ca. 25x25 cm. Læg smørret på midten af dejen, og fold alle 4 dejsider ind over smørret, så du får en lille firkant. Smørret skal være helt dækket tryk forsigtigt dejen lidt fladere, og sæt den så i køleskabet igen i ca. 30 minutter, til den er gennemkold. tag dejen ud, læg den på det meldryssede bord, og rul forsigtigt dejen aflang så den bliver ca. 1 cm høj. Fold de 2 ender ind modhinanden, og fold 1 gang til, så du får 4 lag smør, og sæt dejen i køleskabet igen. Vent 30 minutter, gentag så den samme rulleproceduren gang til, og sæt dejen på køl bagefter. Lad dejen blive gennemkold – det tager ca. 30 minutter.
Rul den kolde dej til en aflang firkant på 60x30 cm. Del dejen på midten, så du har 2 stykker a 60x15 cm, og skær hvert stykke i 10 trekanter. Rul hver trekant sammen til en croissant fra den brede ende, uden at trække for meget i den, da dejen så vil sprænge. sæt croissanterne på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve til dobbelt størrelse, ca. 1–2 timer. Pensl croissanterne med sammenpisket æg, og bag dem ved 200° i ca. 15 minutter. Afkøl dem på en bagerist






tirsdag den 31. juli 2012

Pitabrød

Hermed verdens letteste opskrift på brandgode pitabrød

8 stk.
3 dl lunken vand
25 gr gær
1/2 tsk sukker
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
ca 450 gr mel

gæren opløses i vandet sammen med salt og sukker, tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen så den er godt smidig ( ca. 5 min. på røremaskinen) den skal lige slippe skålens kanter når du ælter den på maskinen.

lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 time

dejen slåes ned og æltes i hånden på køkkenbordet, deles i 8 lige store stykker og rulles ud med kagerullen ca 1/2 cm. tykkelse.

De lægges på to bageplader og efterhæver i ca. 15 min.

Brødene pensles med vand (eller olie) og bages ved 225 gr. varm ovn i 10 minutter.

Vores brød skal idag fyldes med en rest af den gode Chilli Con Carne, tomater, agurker og salat fra drivhuset... kan det blive mere hjemmelavet?!






fredag den 27. april 2012

Verdens bedste og letteste brød

Til al god mad hører et godt brød, jeg har gennem tiderne prøvet alt lige fra surdej, kold hævning og alskens meltyper... og jeg må sige at hver ting til sin tid. Jeg besluttede derfor at indlede min blog med verdens bedste og letteste brød!


Opskrift:
5 dl lunken vand
15 gr gær
2 tsk salt
600 gr mel (må gerne blandes af forskellige meltyper, spelt, hvede, øland etc)

gæren røres ud i det lunkne vand og blandes med mel og salt. Det hele rører i ca 10 på røremaskinen til dejen slipper skålen. Der er meget forskel på meltyper, så hold lidt af melet tilbage og tilsæt løbende så den ikke bliver for tør! min erfaring siger at dejen hellere skal være for våd end for tør. Lad dejen hvile tildækket i 1 time et lunt sted. Hæld dejen ud på en meldrysset bageplade (eller bagesten) og form forsigtig et brød (evt 2) uden at røre for meget ved dejen drys med mel og bag brødet i ovnen i 18 minutter på 225 grader, skru derefter ned til 200 grader og bag i 10 minutter.

Lad brødet køle helt af, før du skærer i det.........

mmm - mums