mandag den 11. juni 2012

Rabarbermuffins med et twist af LAKRIDS


Udover jeg er helt pjattet med Johan Bulows LAKRIDS så er jeg også vild med rabarber og i anledningen af Sigurds dåb på søndag kastede jeg mig ud at kombinere disse to ting!

·         300 g rabarber skåret i små tern
·         1 dl sukker
·         450 g mel
·         1 tsk bagepulver
·         1 tsk natron
·         1 tsk kanel
·         1 tsk vaniliepulver
·         1 tsk salt
·         2 æggehvider, let pisket
·         200 g brun farin
·         2,5 dl mælk
·         1 spsk olie/ eller afkølet smør
·         lakridspulver til drys
Drys rabarberstykkerne med rørsukker og lad dem stå og trække, mens du blander de andre ingredienser.
Bland mel, bagepulver, natron, kanel, vanilje og salt for sig. Pisk æggehvider, mælk, olie/smør og brun farin sammen for sig – og pisk så de to blandinger sammen. Vend rabarberne i dejen med en ske.
Fordel dejen i 12 muffinforme. Drys hver enkelt muffin med lakridspulver og bag i 20 minutter ved 200 grader.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar