Jeg er ikke helt færdig med at finpudse min lemonade, men er kommet et godt stykke i den rigtige retning synes jeg....
3 stængler citrongræs
2 øko citroner
2 øko lime
2 dl vand
100 gr rørsukker
En håndfuldmynte
- Serveres med danskvand, isterninger og mynte blade
--------
Citrongræs stængler skæres i mindre stykker og de tykke ender slås i stykker med en kagerulle. Saften fra citron og lime blandes med citrongræs, sukker, mynte, de ”tomme skaller” fra citronen/lime og vand. Det hele koges op og simrer i ca. 10 minutter. Siruppen sies og hældes på glas og stilles i køleskabet.
Så er det bare at blande op med isterninger, danskvand og et par mynteblade og du har en skøn svalende sommer drik! Og lur mig om et skvæt alkohol ikke ville skade…..