søndag den 19. januar 2014

Hvidvinsdampet torsk med rodfrugter (fedtfattig) og sennepssovs (absolut ikke fedfattig....)



300 gr torske fillet
1 dl hvidvin
Estragon
Rodfrugter i tern
Salt og peber

Alle rodfrugter skæres i tern. Ildfast fad fores med sølvpapir, rodfrugterne fordeles i fadet og torsken lægges ovenpå. Der hældes hvidvin over det hele og drysses med estragon, salt og peber.

Sølvpapiret foldes henover det hele, så alt er pakket godt ind. Bages i 25 minutter ved 200 grader, dernæst åbnes pakken og bages videre i 10 minutter ved 180 grader.

Så kommer det store spørgsmål.... hvor meget elsker du din mand?? .... mmhh... hvis du skal tænke for længe over det spørgsmål så skal du nok besøge en anden type blog:-) hvis du hurtigt svarer: "Jeg elsker ham over alt på jorden" så går du videre med senneps sovsen...



Senneps sovs:
50 gr smør
2 tsk Colmans senneps pulver
3 dl mælk (sød, skummet, mini ... doesn't matter)
4 spsk mel.

Smørret smeltes, mel tilsættes og der laves en "melbolle".. tilsæt stille og roligt mælken, hold lidt tilbage..  Senneps pulveret udrøres i 1/2 dl mælk og når det er helt udrørt så tilsættes det resten af sovsen. Sovsen koges godt igennem og der kan tilsættes mere mælk hvis den skal være tyndere.
smages til med salt og peber.

Velbekommen!

lørdag den 18. januar 2014

Grov tærte med spinat og gedeost (fedtfattig)


Jep som alle andre, så er jeg gået den fedtfattige vej i 2014:-) og ja så må man tænke kreativt.... Satser på de næste mange indlæg bliver præget af fedtfattige opskrifter, der er til at overskue og ikke kræver guldkort til Irma!

Grov tærtedej:

100 g hvedemel
150 g rugmel
1 tsk hav salt
100 g Skyr 0,2 %
50 g rapsolie
ca. 1 dl vand (hold lidt tilbage når du blander ingredienserne)

Alle ingredienser blandes og æltes til ensartet masse, lægges på køl i min. 30 min eller gerne til næste dag.

Dejen rulles ud på meldrysset bord og tærteform smøres med olie eller bagespray. Tærteformen fyldes med tærtedejen, og der stikkes huller med gaffel.

Tærten forbages på 180 gr. i 20 minutter, eller til den føles fast/bagt.

Spinat og gedeost fyld:

1 rulle gedeost
250 g frisk spinat
1 fed hvidløg i tynde skiver
mikro klat smør
2 æg
3 dl skummetmælk
1,5 dl skyr
salt og peber

Spinaten dampes i kort tid, og alt væde presses fra. Hvidløget steges let på panden i lille bitte smule smør, ikke så det tager farve – bare lige så det dufter. Spinaten vendes på panden i hvidløgssmørret og der slukkes for panden.

Æg, mælk, skyr og salt/peber piskes godt sammen.( obs her kan tilsættes lidt frisk chilli, hvis du da er så heldig at være gift med en mand der kan lide stærk mad:-))

Gederullen befries for ”skal” og skæres i tynde skiver.

Spinaten fordeles på tærtebunden med gedeosten, æggemassen hældes forsigtigt over og tærten bages til sidst i 25 min. ca. 200 grader – hold øje med farven – når tærten er gyldenbrun og fast i overfladen skal den ud!

 

 

tirsdag den 14. maj 2013

Verdens letteste Brownie a la cheesecake


Cheesecake Brownies
340 gr smør
4 æg
500 gr sukker
150 gr hvedemel
150 gr kakao
½ tsk salt


Ostecreme:
400 gr. flødeost
2 æg
2 tsk ren vanilje pulver
¼ dl flormelis
Smelt smørret og lad det køle af. Æg og sukker piskes helt hvidt, det afkølede smør piskes med. Mel, kakao, og salt røres i dejen.
Dejen fordeles i en bradepande godt foret med bagepapir,


Flødeost piskes med æg, vanilje og flormelis.
Ostecremen fordeles ovenpå dejen, og der røres lidt rundt med en skarp kniv så der kommer fint mønster.
Kagen kan med fordel drysses med frysetørrende brombær/hindbær/solbær og bage i 45 min. Ved 175 gr.

mandag den 25. februar 2013

Spinat ricotta pandekager

Bloggen har stået lidt stille efter hverdagen sneg sig ombord i november og jeg vendte tilbage til arbejdet...

Men men vi skal jo alle stadig spise, så her kommer lige en hverdags yndlings... Uanset om man er Sigurd på 1 år eller Milla Majse på 3. Sigurd spiser alt, Milla Majse vælger selv fyld ud fra dagens humør !

Opskrift: ( ca 6 stk)
1 æg
100 gr ricotta ost
2,5 dl mel
3 dl vand
50 gr smeltet smør
Salt og peber

100 gr frisk spinat

Div. Fyld: tun, grillet kyllinge bryst, salat, tomat,agurk og hvad der nu er i køleskabet idag;-)

Dressing: små børn elsker karry, så hjemme hos os er dressingen creme fraiche med karry,salt og peber, men paprika og ketchup rørt op med creme fraiche er nu også lækkert og let!

Alt undtagen spinat, blendes til en lind dej. Spinat skylles og hakkes groft og tilsættes dejen. Pandekagerne steges på panden til de er gyldne - fyldes med yndlingsfyld og dressing!

mandag den 15. oktober 2012

Croissant

Har længe jagtet den perfekte smørbagte croissant, og tror nu jeg har ramt den rigtige (og nemmeste) opskrift!

Hele tricket når man skal lave en wienerdej er at holde dejen og smørret koldt hele tiden, så lige så snart du mærker at dej/smør bliver varmt/lunt så ind i køleskabet igen!

Opskrift (25 små eller 16 store)

1,25 dl mælk
1,75 dl vand
12,5 gram gær (1/4 pakke)
3 spsk sukker
1/4 tsk groft salt
500 gram mel + lidt til udrulning
200 gram koldt smør til udrulning

Tag smørret ud af køleskabet og læg det på køkkenbordet mens du laver dejen nedenfor.
Lun mælk og vand og opløs gæren heri. Når gæren er helt opløst, tilsættes sukker og salt. Melet røres i lidt efter lidt og til sidst æltes dejen ganske let og samles til en kugle, der hviler i køleskabet en halv times tid.  Dejen må endelig ikke æltes for meget men skal blot lige hænge sammen.

Læg smørret mellem to stykker bagepapir og rul det ud til størrelsen 15x15 cm. Og læg det i køleskabet.

Så starter den store rulle/folde sjov!

Tag dejen ud af køleskabet, og tryk den ud på et meldrysset bord, så den kommer til at måle ca. 25x25 cm. Læg smørret på midten af dejen, og fold alle 4 dejsider ind over smørret, så du får en lille firkant. Smørret skal være helt dækket tryk forsigtigt dejen lidt fladere, og sæt den så i køleskabet igen i ca. 30 minutter, til den er gennemkold. tag dejen ud, læg den på det meldryssede bord, og rul forsigtigt dejen aflang så den bliver ca. 1 cm høj. Fold de 2 ender ind modhinanden, og fold 1 gang til, så du får 4 lag smør, og sæt dejen i køleskabet igen. Vent 30 minutter, gentag så den samme rulleproceduren gang til, og sæt dejen på køl bagefter. Lad dejen blive gennemkold – det tager ca. 30 minutter.
Rul den kolde dej til en aflang firkant på 60x30 cm. Del dejen på midten, så du har 2 stykker a 60x15 cm, og skær hvert stykke i 10 trekanter. Rul hver trekant sammen til en croissant fra den brede ende, uden at trække for meget i den, da dejen så vil sprænge. sæt croissanterne på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve til dobbelt størrelse, ca. 1–2 timer. Pensl croissanterne med sammenpisket æg, og bag dem ved 200° i ca. 15 minutter. Afkøl dem på en bagerist






onsdag den 3. oktober 2012

Southern fried chicken



Nogen gange får man bare lyst til at synde.....

Opskrift til 2 personer:

2 kyllingefiletter skåret i store stykker/tern

1 dl kærnemælk (eller creme fraiche i nødstilfælde)
Tabasco sauce (efter behag)

Hvedemel
2 tsk. bagepulver
Salt og peber
1 spsk. Paprika
Evt. andre krydderier du synes er spændende

Neutral olie til at stege med.

Denne ret er klart lettest med en frituregryde, men har du ikke en sådan så kan en alm. gryde også bruges og fuld gas på emhætten!

Kærnemælk og Tabasco sauce blandes i en frysepose og kyllingestykkerne puttes i. Posen lukkes godt og opbevares i køleskabet et par timer(helst).

De tørre ingredienser blandes godt og kyllingestykkerne vendes i melet.

Olien varmes op til ca. 180 grader og kyllingestykkerne steges i ca. 10 minutter – til de er gyldne, husk at holde øje det går hurtigt lige pludseligt.

De saftige stykker kylling serveres med ovnkartofler eller fritter (når nu frituren er tændtJ) bluecheese sauce (creme fraiche, salt og peber og blåskimmelost), en sprød salat og hvad du nu ellers har lyst til, til din hjemmelavede junk food!

mandag den 27. august 2012

Falsk oste/kartoffel pizza

I forsøget på at undgå madspild så kommer her en af vores yndlingsreste opskrifter herhjemme:

til 2 voksne:

4 Tortillias
2 bagekartofler skåret i ultra tynde skiver
0, 5 dl Olivenolie
1 stk presset hvidløgsfed
Div. oste "rester" vi brugte idag: Feta, frisk mozarella, manchego og Gouda ost.
Basilikumspesto
evt. seranoskinke

Olivenolie blandes med hvidløg og tortillias pensles godt med hvidløgsolien, de tynde kartoffelskiver fordeles på "pizzaerne" og evt.skinek. Tilsidst fordeles diverse osterester ovenpå og der dryppes godt med pesto. "pizzaerne" og bages i en knaldvarm ovn (ca 220 gr) i 4/5 minutter.

Serveres med ekstra hvidløgsolie on the side til de voksne og en god tomatsalat!